Utryg på alenerejsen?

Mit motto er: Hvad er det værste, der kan ske? For mange af os er det værste (måske) allerede sket. Det giver hård hud over det hele og en stærk erkendelse af, at livet er kort.

En følger har spurgt , om og hvornår jeg bliver utryg, når jeg er alene på rejse. Og jeg har spekuleret en del over det. Men nej, faktisk har jeg ikke oplevet fænomenet på en måde, der hindrer mig i at rejse igen.

Der kan være flere årsager til utryghed. For det første den form, der bedst kan sammenlignes med angst. Angst for at jeg bliver syg undervejs, eller at der skal ske mig noget. På det punkt tror jeg imidlertid, at alder og erfaring kommer mig til gode plus en rimelig rejseforsikring.

Overfald og røveri af taske og penge overvejer jeg end ikke. Og da jeg ikke længere er et objekt for efterstræbelse af hverken det modsatte eller medsatte køn, så er jeg heller ikke nervøs for den slags 'forfølgelse'. Ingen har fulgt efter mig, anråbt mig eller friet til mig. I parentes bemærket burde det faktum måske afføde en vis utryghed, hvis man skal se lidt humoristisk på det.

Jeg tager selvfølgelig mine forholdsregler. Jeg opsøger ikke mørke, mennesketomme veje i ukendt territorium. Jeg holder mig nogenlunde til det kendte efter mørkets frembrud, og jeg vælter heller ikke fuld rundt på barer - af sikkerhedsmæssige grunde - ikke så meget på grund af mangel på lyst:-)

Og indtil videre er jeg ikke alene-berejst i storbyer, men steder, hvor jeg i hvert fald mener at befinde mig i trygge omgivelser.

For det andet: Den underliggende 'Palle-alene-i-verden' følelse, når man iagttager eller oplever noget, som man forestiller sig må være meget bedre, hvis man er flere end en.

Den kender jeg udmærket. Men utryg bliver jeg ikke. Til gengæld bliver jeg stædig og forsøger at huske på, at jeg så som belønning får helt andre oplevelser og får talt med andre mennesker, end jeg ville gøre som del af enhed, der ofte har nok i sig selv.

Så nej - utryg er jeg ikke. Det skulle da lige være for at give mig så eftertrykkeligt og offentligt til kende på bloggen. Muligvis skal årsagen til det findes i Janteloven, der har støbt et grundigt fundament for (alt for) mange i min aldersgruppe.

RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS: