Alensomhed i sofaen?

Alene ordet alene klinger negativt. Alene betyder "uden tilstedeværelse eller involvering af andet eller andre." "Mutters alene" er endnu værre. Ensomhed - ja, også det er svært at få noget positivt ud af. Og så er det lige frem usundt, har jeg læst. Ensomhed går lige i generne, hvis der er tale om en langvarig 'tilstand'- og derfra er der kort vej til åreforkalkning, depression og for tidlig død.

Hvis man altid er overladt til sig selv uden at føle sig betydningsfuld for et andet eller andre mennesker, uden at blive set og hørt, ja, så flænser det i følelserne. Og det kan være noget af en nedtur, når man ikke har kræfter til at hive sig selv op ved hårrødderne og gøre noget - bare et eller andet spontant eller planlagt.

Jeg kender det godt. Sofaen kalder lige som romanen, fjernsynet, Netflix eller strikketøjet. Det er så let at kaste sig i armene på hynderne og den nemme løsning. Langt sværere er det at få sig rejst, når man først ligger der - og komme af sted til biffen eller til koncert - alene. Eller for den sags skyld at snøvle sig sammen og ringe til en livline. Undskyldningerne står i kø; nu er det vist også for sent, der er sikkert ikke flere billetter, og filmen går jo også i morgen. Den ene dag griber fat i den anden. Og jo længere stilstanden varer, jo værre bliver det.

For mange af den slags aftener er dødbringende våben. Jeg mærker, det kommer snigende; det dårlige humør og en mærkbar utilfredshed over min egen slendrian. Og det filer på lunser af selvtilliden. En ond cirkel er godt i gang med at løbe af med både det ydre og det indre.

Altså - af sted kammerat!

FORSKEL PÅ 'ALENE' EN SJÆLDEN GANG

Jeg husker fra mine mange år i parforhold, at friaftener med sofa, bog og tv var en lise for sjælen. Et helt hus for sig selv. Mad når det passede mig. Det var en ren ferie, hvis der var to dage i træk - og jeg vidste, den elskede kom retur med fornyet energi lige som jeg selv havde fået, mens jeg sad med mit eget stik i opladeren.

Den ufrivillige – og sikkert også den selvvalgte - alensomhed er noget ganske andet. Den er besat med mystik. Er man noget værd? Hvad er man værd? Måske går der lidt tvangstanker i det tilsat sløvsind - og det er ikke den ungdommelige af slagsen. Jeg husker også biograf- og teaterture alene, mens jeg ikke var solist. Jamen, jeg skulle jo hjem til 'nogen', der ventede på mig. Det var ikke ligegyldigt, om jeg blev væk i et par døgn.

LÆR AT VÆRE

Summa summarum - vi må lære at leve med det og være i det. At være til stede midt i solned- og opgange hjemme eller ude. Solister fortjener nydelse, selv om de ikke optræder i flok.

Det at være – det må kunne læres.

Solnedgang i Sivota

RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:

© 2016 by Helene Dambo Solisten.dk 

  • b-facebook
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now